Science « Maharishi Vedic Pandits

VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER UNDERSTØTTER PANDIT GRUPPENS EFFEKTIVITET

Hovedformålet med at etablere en stor gruppe vediske pandits er at skabe en virkning af kohærens og harmoni i verdens bevidsthed.

Videnskabelige undersøgelser har påvist, at negative tendenser mindskes og positive tendenser øges, når et tilstrækkeligt antal mennesker udøver Transcendental Meditation og det avancerede TM-Sidhi-program.

Disse gavnlige virkninger er blevet iagttaget, når

  • 1% af befolkningen har lært Transcendental Meditation, eller
  • kvadratroden af 1% af befolkningen udøver TM-Sidhi-programmet, inklusive Yogisk Flyvning, på ét sted.

Dette fænomen kaldes Maharishi-effekten til ære for Maharishi, der forudsagde den i 1960, femten år før den begyndte at blive bekræftet erfaringsmæssigt gennem videnskabelige undersøgelser.

WASHINGTON-STUDIET

Voldsforbrydelser blev reduceret med næsten 25% i Washington, D.C., da en gruppe på 4.000 yogiske flyvere var samlet i adskillige uger i sommeren 1993 (se planchen nedenfor). Denne forskning blev i 1999 offentliggjort i fagtidsskriftet Social Indicators Research. Social Indicators Research 1999 47(2):153-201.

post-img-2

post-img-1

VÆKST FOR VERDEN

Beviserne godtgør, at en gruppe yogiske flyvere svarende til kvadratroden af 1% af verdens befolkning vil bringe fred til verdenssamfundet. Da kvadratroden af 1% af verdens befolkning på 7 milliarder er 8.400, er målet for gruppen af vediske pandits sat til 9.000.

 

DEN VIDENSKABELIGE TEORI ANGÅENDE FREDSSKABENDE GRUPPER

Teoretiske forklaringer på den kraftfulde virkning af gruppemeditation på kriminalitet og social stress indbefatter en “bevidsthedens feltmodel”, hvor bevidsthed på sit dybeste plan er et område, der ligger til grund for og forbinder enkeltindivider i hele samfundet. En sådan teori er i overensstemmelse med de seneste konklusioner i fysik, fysiologi og neuro-videnskab.

For eksempel har den moderne fysik lokaliseret adskillige forenede felter for naturens funktionsmåde i små rum- og tidsmålestokke, kulminerende med opdagelsen af det forenede felt (“superstrengsfeltet”), der ligger til grund for og forbinder alle de forskellige kræfter og partikler i universet (se planchen til højre).

Tilsvarende giver Transcendental Meditation og TM-Sidhi-programmet direkte oplevelse af stille, mere dybe planer af tænkning – kulminerende med oplevelsen af det forenede felt ved grundlaget for sind og materie. Gruppeudøvelse stimulerer kraftigt dette universelle, forenede felt af kollektiv bevidsthed og har en kohærent indvirkning på hele samfundet.

post-img-3

Videnskabelige undersøgelser, der måler virkningen af Transcendental Meditation på samfundet, har fastslået, at den fredsskabende indflydelse skabt af en gruppe mennesker, der udøver TM, vokser proportionelt med kvadratroden af gruppens størrelse. Hvis gruppen består af yogiske flyvere – de, der er uddannet i det avancerede TM-Sidhi-program – viser undersøgelser, at kvadratroden af 1% af befolkningen er tilstrækkelig til at skabe en betydelig gavnlig indvirkning.

Det betyder, at blot nogle få hundrede personer er nødvendige for at frembringe en yderst kraftfuld og videnskabeligt verificerbar virkning af fred, harmoni og velstand i det omkringliggende samfund – selv i national eller global målestok. For hele verden behøves en gruppe på 9.000 (groft taget kvadratroden af 1% af verdens befolkning). Dette er den tilsigtede størrelse på vores gruppe af Maharishi Vediske Pandits i Indien.

 

EN FELTVIRKNING AF BEVIDSTHED

Hvordan er det muligt, at personer, der udøver Transcendental Meditation alene i deres hjem eller kontorer, eller sammen i en gruppe, kan påvirke andre personer, der ikke engang mediterer, i den anden ende af byen, i hele landet eller endda rundt omkring i verden?

Indflydelsen af de mediterende grupper bevæger sig gennem et underliggende felt – på same måde som du kan høre en direkte radioudsendelse fra den anden ende af verden. I det ene tilfælde forbinder det elektromagnetiske felt radiostationen og din radio. I det andet eksempel forbinder feltet af bevidsthed den mediterende med resten af befolkningen. Bølger af kohærens fra den fredsskabende gruppe spredes gennem hele bevidsthedens felt og frembringer en gavnlig og målbar indflydelse gennem hele samfundet.

Se en video med kvantefysikeren John Hagelin, der forklarer feltvirkningen.

 

KOHÆRENTE SYSTEMER ER MERE KRAFTFULDE – LASEREN SOM EKSEMPEL

Hvorfor behøves kun et relativt lille antal personer i den fredsskabende gruppe for at skabe en gavnlig indflydelse på hele befolkningen? Fysikken har slået fast, at et system, der fungerer kohærent, er mere kraftfuldt end et, der fungerer ikke-kohærent.

Tag for eksempel laseren, det vil sige lysbølger, der er blevet justeret til at fungere kohærent, så toppe og dale af hver bølge er i trit med alle andre bølger. Laserlys er langt mere kraftfuldt end lys, der udsendes fra en almindelig lyspære. Faktisk er virkningen af laserlys proportionalt med kvadratroden af antallet af bølger, dvs. at 100 bølger, der fungerer kohærent, vil have den samme virkning som 10.000 (1002) almindelige bølger.

På samme måde vil en stor gruppe personer, der udøver TM-Sidhi-programmet, levendegøre bevidsthedens felt på et stille og kohærent plan og skabe en fredelig virkning, der er langt mere kraftfuld end den, de samme personer kunne frembringe gennem individuel indsats.

 
MINDSKET VÆBNET KONFLIKT

Under den libanesiske konflikt i 1980erne viste undersøgelser bl.a. et fald på 76% krigsrelaterede dødsfald.

> Læs mere

 
MINDRE GLOBAL TERRORISME

En meta-analyse af tre separate globale eksperimenter viste et fald i global terrorisme på 72%.

> Læs mere

 
MINDRE KRIMINALITET OG SOCIAL STRESS

Et demonstrationsprojekt i Washington, D.C., medførte et fald på 23% i voldsforbrydelser.

> Læs mere

 
 
ANBEFALINGER FRA FØRENDE FORSKERE

“Man kan med rimelighed hævde, at denne forsknings potentielle indflydelse overgår ethvert andet igangværende sociologisk eller psykologisk forskningsprogram. Den har overlevet en bredere vifte af statistiske tests end den meste forskning over konfliktløsning. Jeg mener, at dette arbejde og den teori, der ligger til grund for den, fortjener den største opmærksomhed af både akademikere og planlæggere.”

David edwards, ph.d.
– PROFESSOR I STATSKUNDSKAB VED UNIVERSITY OF TEXAS, AUSTIN

 

“I de undersøgelser over Maharishi-effekten (Det Globale Fredsinitiativ), jeg har gennemgået, kan jeg ikke finde nogen metodiske fejl, og resultaterne har været ensartede i et stort antal ensartede forsøg i mange forskellige geografiske og konfliktprægede situationer. Så usandsynlig forudsætningen end måtte forekomme, mener jeg, at vi må tage disse undersøgelser alvorligt.”

Ted robert gurr, ph.d.
– PROFESSOR EMERITUS I STATSKUNDSKAB OG POLITIK VED UNIVERSITY OF MARYLAND

 

“Hypotesen fik helt sikkert vores anmeldere til at hæve øjenbrynene, men det statistiske arbejde er solidt. Tallene er der. Når man statistisk kan kontrollere så mange variabler, som disse undersøgelser gør, bliver resultaterne meget mere overbevisende. Dette materiale viser, at vi nu har en ny teknologi til at skabe fred i verden.”

Raymond russ, ph.d.,
– FORSKNINGSMEDARBEJDER I PSYKOLOGI VED UNIVERSITY OF MAINE; REDAKTØR, JOURNAL OF MIND AND BEHAVIOR

 

“Jeg har fulgt forskningen på Maharishi-effekten (Det Globale Fredsinitiativ), som den har udviklet sig over de seneste tyve år. Der er nu et stærkt og sammenhængende bevismateriale, der viser, at denne tilgang udgør en enkel og økonomisk løsning på mange af de sociale problemer, vi i dag står over for. Disse undersøgelser og deres konklusioner er så stærke, at det kræver handling af dem, der er ansvarlige for regeringernes planlægning.”

Huw dixon, ph.d.
– PROFESSOR I ØKONOMI VED YORK UNIVERSITY, ENGLAND