Peace-creating group « Maharishi Vedic Pandits

9.000 MAHARISHI VEDISKE PANDITS FOR VERDENSFRED

Maharishi Mahesh Yogi valgte vediske pandits til at være medlemmer af den fredsskabende gruppe, fordi de fra gammel tid har været de traditionelle vogtere af den vediske visdom, der er ansvarlig for opretholdelse af harmoni i samfundet og balance i naturen. Gennem Maharishis fokus på at afdække den fulde betydning af den vediske viden er bevidsthedsteknologierne til skabelse af verdensfred blevet genoprettet i deres oprindelige effektivitet og er blevet bekræftet gennem videnskabelige undersøgelser. Dette har tilladt de vediske pandits, efter at være uddannet i disse bevidsthedsteknologier, igen at udfylde deres traditionelle rolle – at skabe harmoni, fred og balance i verden.

I januar 2008 etablerede Maharishi ‘Brahmananda Saraswati trust’ til at understøtte og finansiere den store gruppe af vediske pandits i Indiens Brahmasthan (det geografiske center). Målet er at understøtte 9.000 pandits. Som det første skridt er målet her og nu at udvide gruppen fra de nuværende 2.000 til 3.500 – et antal tilstrækkeligt til at skabe en gavnlig virkning for hele Indien og et godt grundlag for at nå målet på 9.000.

 

BIVIRKNINGEN VED FRED

Det er almindeligt anerkendt, at de, der udøver Transcendental Meditation, oplever større fred i sig selv. Denne oplevelse er videnskabeligt blevet sat i forbindelse med en mere ordnet hjernefunktion.

Mindre kendt er, at når en relativt lille del af en by eller en nation udøver TM, spredes en indflydelse af fred til den omgivende befolkning. Dette fænomen er blevet bekræftet i 23 videnskabelige undersøgelser og fundet særligt kraftfuldt, når det avancerede TM-Sidhi-program udøves i gruppe.

At gøre brug af denne teknologi er kernen i ‘Det Globale Fredsinitiativ’.