Maharishi vedic pandits « Maharishi Vedic Pandits

SYSTEMATISK UDDANNELSE AF MAHARISHI VEDISKE PANDITS

Fra en tidlig alder følger elever fra Indiens traditionelle familier en systematisk uddannelse for at blive fredsskabere – Maharishi Vediske Pandits.

Fra alderen 10-20 følger de et specielt studieprogram designet af Maharishi. Det indbefatter at lære Transcendental Meditation og TM-Sidhi-programmet såvel som Yogisk Flyvning, studier i sanskrit, og at opnå færdighed i at udføre yagya’er, de traditionelle vediske recitationer, der giver medgang og fred. Gennem deres daglige studier opnår de kredit til bachelor-, master- og ph.d.-programmer givet af Maharishi Mahesh Yogi Vedic Vishwavidyalaya, et universitet grundlagt af regeringen i staten Madhya Pradesh i 1995.

 

post-img-12

EKSPERTER I YOGA – TRANSCENDENTAL MEDITATION OG YOGISK FLYVNING

I adskillige timer hver dag udøver Maharishi Vediske Pandits i Brahmasthan essensen af yoga – Transcendental Meditation og TM-Sidhi-programmet. TM-Sidhi-programmet inklusive Yogisk Flyvning er af Maharishi udledt fra Patanjalis Yoga Sutras, yoga-filosofiens centrale tekst. Dette program udvikler evnen til at handle fra mere stille og kohærente planer af bevidsthed. Når pandit’ernes evne til at handle fra mere subtile planer af bevidsthed vokser, bliver de yderst effektive til at udføre deres daglige vediske recitationer for at skabe verdensfred.

 

Den vigtigste tekst om yoga – yoga sutra’erne – beskriver oplevelsen af at transcendere og hvordan dét skaber fred i omgivelserne:

Tat sannidhau vairatyagah

“I yogas nærhed (oplevelsen af Transcendental Bevidsthed, det forenede felt) elimineres fjendtlige og konfliktfyldte tendenser.”

– Yoga sutra 2.35

Når Transcendental Bevidsthed gennem avanceret meditation levendegøres af en tilstrækkeligt stor gruppe, udvides ‘yogas nærhed’ til at omfatte hele verden. Dette er ‘Det Globale Fredsinitiativs’ strategi.

 

EKSPERTER I YAGYA – OMFATTENDE UDDANNELSE I VEDISKE RECITATIONER

I hundredvis af små landsbyer over hele Indien skabte Maharishi et netværk til vejledning af elever, der ønsker at blive Maharishi Vediske Pandits. I hver landsby begynder lærere, kaldet guru ji, at uddanne pandit-elever fra de er 10 år. Når de er 14, har de muligheden for ar blive optaget på en af de 46 regionale institutioner rundt omkring i Indien og modtage undervisning under vejledning af erfarne acharyas (lærere). Eleverne følger et systematisk og detaljeret program udfærdiget af Maharishi, der indbefatter videobånd og computer-understøttet undervisning for at sikre, at hver enkelt pandit modtager et højt og standardiseret niveau af uddannelse. Når de består eksamen i en alder af ca. 20 år, er de mestre i at udføre yagya’er.
Yagya er en tidløs teknologi fra den vediske tradition. Yagya’er udføres af pandits for at levendegøre de naturlove, der administrerer universet på specifikke måder og for at tilfredsstille specifikke behov med det formål at hjælpe med at opfylde et specifikt ønske. For eksempel samles 1.331 pandits hver dag i Indiens Brahmasthan for at udføre Atirudrabhishek, den kraftfulde yagya for verdensfred.
UNESCO har officielt beskrevet vedisk recitation som en uhåndgribelig kulturarv for menneskeheden.

post-img-13

 

SYN OG LYD

For at få et indtryk af Maharishi Vediske Pandits i aktion er her et slideshow med audiospor af pandits, der udfører yagya’er.