Maharishi Effect « Maharishi Vedic Pandits

Maharishi-effekt

1. Udvidede Maharishi-effekt

2. En Feltvirkning af Bevidsthed

3. Mindsket væbnet konflikt

 

Videnskabelige undersøgelser har påvist, at negative tendenser mindskes og positive tendenser øges, når et tilstrækkeligt antal mennesker udøver Transcendental Meditation Disse gavnlige virkninger er blevet iagttaget, når 1% af befolkningen har lært Transcendental Meditation.

Dette fænomen kaldes Maharishi-effekten til ære for Maharishi, der forudsagde den i 1960, femten år før den begyndte at blive bekræftet erfaringsmæssigt gennem videnskabelige undersøgelser.
 

1. Udvidede Maharishi-effekt

Men i 1976 introducerede Maharishi TM-Sidhi-programmet, og det forandrede alt. Den harmoniserende virkning voksede.
Med TM-Sidhi-programmet er kvadratroden af 1% af en befolkning tilstrækkeligt til at skabe den samme effekt, hvis udøverne er samlet på ét sted. Så en gruppe på 317 Sidhaer på ét sted har den samme effekt som 100.000 mediterende.

Videnskabelige undersøgelser, der måler virkningen af Transcendental Meditation på samfundet, har fastslået, at den fredsskabende indflydelse skabt af en gruppe mennesker, der udøver TM, vokser proportionelt med kvadratroden af gruppens størrelse. Hvis gruppen består af yogiske flyvere – de, der er uddannet i det avancerede TM-Sidhi-program – viser undersøgelser, at kvadratroden af 1% af befolkningen er tilstrækkelig til at skabe en betydelig gavnlig indvirkning.

post-img-2

WASHINGTON-STUDIET
Voldsforbrydelser blev reduceret med næsten 25% i Washington, D.C., da en gruppe på 4.000 yogiske flyvere var samlet i adskillige uger i sommeren 1993 (se planchen nedenfor). Denne forskning blev i 1999 offentliggjort i fagtidsskriftet Social Indicators Research. Social Indicators Research 1999 47(2):153-201.

Global Maharishi-effekt

Beviserne godtgør, at en gruppe yogiske flyvere svarende til kvadratroden af 1% af verdens befolkning vil bringe fred til verdenssamfundet. Da kvadratroden af 1% af verdens befolkning på 7.6 milliarder er 8.700, er målet for gruppen af vediske pandits sat til 9.000.

Det betyder, at blot nogle få hundrede personer er nødvendige for at frembringe en yderst kraftfuld og videnskabeligt verificerbar virkning af fred, harmoni og velstand i det omkringliggende samfund – selv i national eller global målestok. For hele verden behøves en gruppe på 9.000 (groft taget kvadratroden af 1% af verdens befolkning). Dette er den tilsigtede størrelse på vores gruppe af Maharishi Vediske Pandits i Indien.

 

2. EN FELTVIRKNING AF BEVIDSTHED

Hvordan er det muligt, at personer, der udøver Transcendental Meditation alene i deres hjem eller kontorer, eller sammen i en gruppe, kan påvirke andre personer, der ikke engang mediterer, i den anden ende af byen, i hele landet eller endda rundt omkring i verden?

Indflydelsen af de mediterende grupper bevæger sig gennem et underliggende felt – på same måde som du kan høre en direkte radioudsendelse fra den anden ende af verden. I det ene tilfælde forbinder det elektromagnetiske felt radiostationen og din radio. I det andet eksempel forbinder feltet af bevidsthed den mediterende med resten af befolkningen. Bølger af kohærens fra den fredsskabende gruppe spredes gennem hele bevidsthedens felt og frembringer en gavnlig og målbar indflydelse gennem hele samfundet.

 

3. MINDSKET VÆBNET KONFLIKT

En kritisk eksperimentel test af den fremgangsmåde, der anvendes af Det Globale Fredsinitiativ, blev foretaget, da krigen i Libanon var på sit højeste. En undersøgelse, foretaget dag for dag over en periode på to måneder af en forsamling af personer, der udøvede avanceret Transcendental Meditation i Israel i 1983, viste, at på de dage, hvor antallet af deltagere (”TM Gruppestørrelse”, højre akse i planchen til venstre) var højt, faldt antallet af dødsofre i nabolandet Libanon med 76% (p < 10-7). Desuden stemte tallene for kriminalitet, færdselsuheld, brande og andre tegn på social stress i Israel (samlet i et kombineret indeks) alle stærkt overens med ændringer i størrelsen af den fredsskabende gruppe. Andre mulige årsager (weekend, ferier, vejret, osv.) blev der statistisk taget højde for. Journal of Conflict Resolution, 32(4):776-812 (1988).

Disse resultater blev efterfølgende gentaget i ni på hinanden følgende eksperimenter over en toårig periode, da krigen i Libanon var på sit højeste. Resultaterne af disse tiltag indbefattede:

  • dødsfald forbundet med krigen faldt med 71%
  • kvæstelser forbundet med krigen faldt med 68%
  • konfliktens intensitet faldt med 48%
  • samarbejde mellem modstanderne steg med 66%

Sandsynligheden for, at disse kombinerede resultater skyldtes tilfældigheder, er mindre end én ud af 1019, hvilket gør denne metode til løsning af samfundsmæssig stress og konflikter til historiens mest grundigt etablerede tilgang til konfliktstyring.

Læs mere